Sådan tiltrækker du de dygtigste mekanikere
Det er velkendt, at der er en skævvridning i forholdet mellem udbud og efterspørgsel af unge og kvalificerede mekanikere. Der er simpelthen for få dygtige mekanikere, hvilket gør det svært for autoværksteder at tiltrække og fastholde de dygtigste folk – og dermed svært at servicere kunderne bedst muligt. I denne artikel diskuterer vi derfor, hvordan værksteder kan vende kurven og tiltrække de dygtigste mekanikere ved at fokusere mere på bløde værdier.
Ja, du hørte rigtigt: bløde værdier. Og nej, en forbedring af de bløde værdier er formentlig ikke det første, man tænker på, når snakken falder på autoværksteder, der traditionelt set er en meget mandsdomineret verden. Men der en mening med galskaben. For i de seneste år har vi set en øget tendens til, at de eftertragtede mekanikere i højere og højere grad medregner faktorer som arbejdsmiljø og arbejdsforhold, når de skal vælge arbejdsplads.
Hvorfor skal du satse på bløde værdier?
Til at svare på spørgsmålet skruer vi tiden tilbage. Hvis vi kigger 50, 30, ja sågar 20 år tilbage, var livet som mekaniker markant anderledes end i dag: Man skulle knokle dagen lang, lønnen var langtfra prangende, og arbejdssikkerhed var flere steder en by i Rusland.
Hvordan er sikkerheden på dit autoværksted? Få 8 tips til at forbedre jeres sikkerhed
I dag er der overenskomstmæssig løn, arbejdstiden er blevet reduceret, og arbejdssikkerheden har fået et markant løft. Det er uomtvisteligt, at alle disse faktorer er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Men når alle værksteder følger de samme anvisninger, er de gode arbejdsforhold blevet den nye standard. Det forventes så at sige. Og derfor kan værksteder heller ikke bruge de bedre arbejdsforhold som lokkemiddel til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Der skal simpelthen mere til.
Bløde værdier giver loyale og dedikerede medarbejdere
Bløde værdier findes i mange former og farver. For værksteder kan tilbud som fælles frokostordning, sociale aktiviteter uden for arbejdstiden og privat sygeforsikring derfor være gode muligheder. Men hvis værksteder virkelig skal gøre en forskel for deres ansatte, skal de tilbyde faciliteter og værktøj, som forbedrer mekanikernes ergonomi og arbejdsforhold.
Mekanikere forventer gode faciliteter
Ergonomi er et afgørende parameter for mange mekanikere, specielt de yngre, når de vælger arbejdsplads. Det skyldes, at de i stigende grad er opmærksomme på, at de risikerer at blive nedslidt, hvis ikke de passer på kroppen. Det kan siges meget simpelt: Mekanikere vil ikke længere satse deres karriere og helbred og nægter derfor at gå på kompromis med kvaliteten af værksteders arbejdsforhold.
Det betyder, at alle autoværksteder med ambitioner om at tiltrække de dygtigste mekanikere bør investere i udstyr, der gør det muligt for mekanikere at udføre deres arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger, der holder arbejdsskader på sikker afstand.
Men hvad med mekanikernes effektivitet? Opdag, hvordan forbedrede arbejdsforhold øger autoværksteders effektivitet og lønsomhed
"Vi ønsker at fastholde veluddannede mekanikere ved at give dem
gode ergonomiske arbejdsforhold."
Løft kvaliteten af dit værksteds faciliteter
Der findes en lang række forskelligt udstyr, der kan hjælpe med at forbedre arbejdsfaciliteter og -forhold. Noget er dog markant bedre end andet.
Vores populære inground lift har vist sig at være en af de absolut bedste takket være dens flekisbilitet og justerbare løftehøjde tilpasset alle slags arbejdsopgaver. Den lette justering betyder ikke kun, at mekanikere altid kan arbejde i den bedst mulige arbejdsstilling. Den garanterer også, at de altid har optimal adgang til alle køretøjets dele, hvilket højner kvaliteten af reparationsarbejdet.
Disse faktorer er med til at skabe et attraktivt arbejdsmiljø, som matcher mekanikernes høje forventninger.
"Kort sagt, så har liften givet os meget bedre arbejdsvilkår og samtidig øget vores effektivitet"
Vil du gerne vide mere?
Hvis du kunne tænke dig at blive klogere på vores inground lift, vil vi anbefale dig at læse artiklen ”Løft dit værksteds standarder med inground liften fra AC Hydraulic”, der giver dig en grundig og letforståelig gennemgang af liften, og hvordan den skaber værdi for autoværksteder. Læs mere