OM AC HYDRAULIC
KUNDEOPLEVELSEN ER NØGLEN I ALLE ASPEKTER AF VORES FORRETNING.
CEO, Frederik Anker Christensen
HISTORIE
AC Hydraulic A/S er en 100% danskejet familievirksomhed beliggende i Viborg, Danmark.
AC Hydraulic A/S blev grundlagt i 1958 af smedemester Anker Christensen (AC). Kort efter opstarten af sin håndværks- og reparationsvirksomhed fik Anker Christensen idéen til at udvikle en værksteds- og lastvognskran af høj kvalitet. Dette tiltag skulle vise sig at blive grundlaget for en egentlig produktion, og AC kraner blev hurtigt et kvalitetsbegreb i Danmark.
Siden er der blevet udviklet et bredt sortiment af løfteudstyr til autobranchen, og produkterne afsættes i dag til hele verden. I dag er AC Hydraulic A/S en international virksomhed i AC Group A/S, med en samlet årlig omsætning på 55 mio. euro, der eksporterer 90% af produkterne til mere end 50 lande verden over. AC Group er i dag ejet af Anker Christensen familiens 3. generation, Søren og Claus Anker Christensen.
PRODUKTION
AC Hydraulic A/S beskæftiger 150 erfarne medarbejdere, som alle sætter en ære i at producere de bedste og mest innovative kvalitetsprodukter på markedet. Resultatet er et kompromisløst dansk kvalitetsprodukt som hæver standarden på ethvert værksted.
KVALITET OG MARKEDER
VISION
Vi producerer professionelt løfteudstyr til værksteder i hele verden. Produkterne udvikles og fremstilles i Danmark med fokus på kvalitet, design, sikkerhed og service.
Vores vision er, at vi vil være den foretrukne leverandør af professionelt løfteudstyr og hæve standarden for verdens værksteder.