Sådan øger bedre arbejdsforhold effektiviteten på dit autoværksted
I bestræbelserne på at følge med de stigende krav og mangel på tid forsøger de fleste autoværksteder at forbedre effektiviteten – og de fleste mekanikere har deres egne tips og tricks til at få tingene gjort hurtigt. Det er dog ikke nok at sætte sin lid til individuelle metoder. Der skal også fokuseres på handling – som eksempelvis via forbedringer af arbejdsforhold.
Arbejdsforhold. Hvad betyder det egentlig? Hos AC Hydraulic mener vi, at arbejdsforhold handler om alt fra sikkerhed til trivsel hos medarbejderne – både fysisk og mentalt.
Dette lyder måske nok som lidt bløde værdier, men bør være nøgleord for alle autoværksteder, der vil øge effektiviteten. Hvorfor? Fordi alle undersøgelser viser, at mekanikere udfører deres arbejde mere effektivt, når de føler sig anerkendt og – ikke mindst – arbejder under gode fysiske rammer.
Hæv standarden på dit værkstedsudstyr
En af de bedste måder at forbedre arbejdsforholdene på er ved at opgradere dit værksteds udstyr og værktøj.
Mekanikere bruger ofte graven, når de udfører reparationer, men med køretøjer, der bliver mere og mere komplekse, og med et øget fokus på forbedrede ergonomiske forhold, bruges graven efterhånden mindre og mindre på mange værksteder.
Inground liften er det oplagte alternativ til graven, fordi løftehøjden er let at justere fra opgave til opgave. Den lette justering sikrer ikke blot, at mekanikerne altid arbejder i den bedst mulige position, men også, at de har fuld adgang til alle dele af køretøjet. Og denne tilpasningsmulighed er uvurderlig: Den gør det nemlig muligt at forbedre arbejdsforholdene, hvilket har en positiv effekt på mekanikernes helbred og på effektiviteten på autoværkstedet.
Når du har de dygtigste mekanikere, øges effektiviteten på værkstedet. Lær hvordan du kan tiltrække de attraktive mekanikere ved at forbedre arbejdsforholdene.
To cases: Forbedre effektiviteten med inground liften
For at vise, hvordan inground liften forbedrer arbejdsforholdene og dermed effektiviteten, vises her to eksempler på liften i aktion.
Case 1: Volvo Trucks sparer 45 minutter på bremseskift
Hos Volvo Trucks er det muligt at skifte bremser 45 minutter hurtigere, end før de begyndte at arbejde med inground liften. Ifølge værkfører Karl Skovborg er nøglen til den imponerende forbedring af effektiviteten, at inground liften giver mekanikeren adgang til alle dele af køretøjet.
Læs den fulde case-historie om Volvo Trucks og bliv klogere på inground liftens betydning.
Case 2: Stiholt Thisted – teamwork og glade kunder
Hos Stiholt Thisted har inground liften ændret på måden, mekanikerne arbejde sammen på. Liften har en maksimumkapacitet på 75 tons og fem løftesøjler, der nemt og fleksibelt kan inddeles i grupper. Det betyder, at de kan løfte to køretøjer uafhængigt af hinanden på den samme lift.
Værkstedet kalder derfor inground liften for ”overhalingsbanen”, fordi mekanikerne uafhængigt af hinanden kan arbejde på flere køretøjer samtidig – noget, der ikke er muligt i graven eller på en ordinær lift. Dette teamwork forbedrer virkelig effektiviteten og gør det muligt at udføre komplekse opgaver på få timer – til stor glæde for kunderne.
Løft standarden for dit værksteds arbejdsforhold og effektivitet
AC Hydraulic tilbyder en fremtidssikret og fleksibel inground lift skræddersyet til dine behov. En sikker, ergonomisk og effektiv løsning, der vil hjælpe dig med at indfri de stigende krav til det moderne autoværksted. Liften, er 100% danskproduceret i overensstemmelse med vores vision om at levere kompromisløs kvalitet, sikkerhed og service.
Hvis du vil vide mere om liften, så læs artiklen ”Løft dit værksteds standarder med inground liften fra AC Hydraulic”, der giver dig et grundigt og letforståeligt overblik over inground liften og dens værdi for autoværksteder.