Ejner Hessel inground case

"God rådgivning gav optimal løsning"

Ejner Hessel A/S

Ejner Hessel er Danmarks største autoriserede forhandler af Mercedes-Benz, Renault og Dacia. Afdelingen i Tilst råder over 13.000 kvadratmeter fordelt på to bilhuse, og i forbindelse med modernisering af lastbilsværkstedet, erstattede man i 2018 tre gamle lifte med to inground lifte, en 2-søjlet og en 5-søjlet.

Værkstedsindretningen har signalværdi

Vi ønsker, at vores bilhuse signalerer, at vi er fremtidens værksted. Det var derfor vigtigt for os, at de gamle lifte blev udskiftet med noget mere moderne og tidssvarende. Det føler vi til fulde, at vi har fået med inground liftene fra AC Hydraulic.

De åbenlyse tekniske fordele ved liftene er, at vi har fuld løftekapacitet på hele løftehøjden, løftecylindrene er fuldt beskyttet og den trådløse fjernbetjening fungerer helt optimalt ved anhug. Med det sagt, så var det den professionelle rådgivning, der var udslagsgivende for vores valg.

Allerede da moderniseringsplanerne kun var på tegnebrættet oplevede vi en rådgivning, der på alle måder fokuserede på vores specifikke behov og muligheder.

Rådgivning gav optimal løsning

AC kunne med det samme se nye muligheder ved at lade to af liftene erstatte af en enkelt 5-søjlet inground lift. Den 22 meter lange lift kan opdeles i grupper, der kan bruges uafhængige af hinanden. Det betyder bl.a., at vi med den samme lift både kan håndtere de lange 7 akslede vogntog/trækker-trailer og løfte 2 lastbiler front mod front og pille gearkassen ud på dem begge samtidigt. Det giver en meget stor grad af fleksibilitet, at mekanikerne kan arbejde uafhængigt af hinanden på den samme lift.

Ved hjælp af AC Hydraulics ekspertise har vi fået en optimal skræddersyet løsning, der ikke bare løste vores specifikke problemstillinger, men også åbnede for nye muligheder.

Administrativ værkfører Henrik R. Nielsen

  • Ejner Hessel Slide 5
  • Ejner Hessel Slide 1
  • Ejner Hessel Slide 2
  • Ejner Hessel Slide 3
  • Ejner Hessel Slide 4