OM AC HYDRAULIC
KUNDEOPLEVELSEN ER NØGLEN I ALLE ASPEKTER AF VORES FORRETNING.
CEO, Frederik Anker Christensen
HISTORIE
AC Hydraulic A/S er en 100% danskejet familievirksomhed beliggende i Viborg, Danmark.
AC Hydraulic A/S blev grundlagt i 1958 af smedemester Anker Christensen (AC). Kort efter opstarten af sin håndværks- og reparationsvirksomhed fik Anker Christensen idéen til at udvikle en værksteds- og lastvognskran af høj kvalitet. Dette tiltag skulle vise sig at blive grundlaget for en egentlig produktion, og AC kraner blev hurtigt et kvalitetsbegreb i Danmark.
Siden er der blevet udviklet et bredt sortiment af løfteudstyr til autobranchen, og produkterne afsættes i dag til hele verden. I dag er AC Hydraulic A/S en international virksomhed i AC Group A/S, med en samlet årlig omsætning på 55 mio. euro, der eksporterer 90% af produkterne til mere end 50 lande verden over. AC Group er i dag ejet af Anker Christensen familiens 3. generation, Søren og Claus Anker Christensen.
PRODUKTION
AC Hydraulic A/S beskæftiger 150 erfarne medarbejdere, som alle sætter en ære i at producere de bedste og mest innovative kvalitetsprodukter på markedet. Resultatet er et kompromisløst dansk kvalitetsprodukt som hæver standarden på ethvert værksted.
MARKEDER
KVALITET OG BÆREDYGTIGHED
Hos AC Hydraulic er kvalitet og ansvarlighed fundamentet for alt, hvad vi gør. Vores produkter og tjenester udvikles med stor omhyggelighed, og vi arbejder målrettet for at sikre både høj driftssikkerhed og en ansvarlig miljøpåvirkning. Vores certificeringer inden for både kvalitets- og miljøledelse – ISO 9001 og ISO 14001 – er en væsentlig del af dette engagement og dokumenterer vores strukturerede tilgang til kontinuerlig forbedring.
ISO 9001-certificeringen understøtter vores fokus på kvalitet, effektivitet og stabile processer.
ISO 14001-certificeringen afspejler vores ambition om at minimere miljøpåvirkningen gennem ansvarlig ressourceanvendelse, reduceret affald og efterlevelse af gældende miljøregler.
Samtidig giver certificeringerne vores kunder tryghed i, at samarbejdet bygger på gennemsigtighed, professionalisme og et langsigtet bæredygtigt perspektiv.
Med AC Hydraulic som partner, får I en leverandør, der
- Investerer i innovation og løbende procesforbedringer
- Fremmer en stærk kultur for faglighed og ekspertise blandt medarbejdere
- Arbejder tæt sammen med kunder for at imødekomme – og gerne overgå – forventninger
- Prioriterer bæredygtighed som en integreret del af driften
Vores “NO COMPROMISE” er ikke blot en filosofi, men vores måde at arbejde på. Det afspejler vores dedikation til at levere produkter og løsninger af højeste kvalitet – til gavn for både forretning og vores fælles fremtid.
VISION
Vi producerer professionelt løfteudstyr til værksteder i hele verden. Produkterne udvikles og fremstilles i Danmark med fokus på kvalitet, design, sikkerhed og service.
Vores vision er, at vi vil være den foretrukne leverandør af professionelt løfteudstyr og hæve standarden for verdens værksteder.